Seniorsergent uddannelse (VUT II)

Hærens mellemlederuddannelse til seniorsergent, VUT-II ML, er en militær uddannelse der sigter mod de fælleskompetencer der tegner seniorsergenten. Det er en uddannelse der har til formål at skabe en helhedsforståelse for Forsvaret og Hæren, ved at løfte perspektivet fra egen enhed til den samlede organisation. At lede i et organisatorisk perspektiv følger af det forøgede ansvar og de forøgede forventninger på det nye funktionsniveau. Det handler om helhedsforståelse til at forstå organisationen, for at kunne håndterer dilemmaer og paradokser i ledelsesfeltet.

Med uddannelse i førervirke, sagsbehandling, forvaltning, uddannelseslære og ledelse, bidrager forløbet til operativ effekt i Hæren, med seniorsergent som den central figur for enhedens stabilitet, faglighed og kontinuitet. Uddannelsen søger at styrke den kommende seniorsergent evne til at handle professionelt med en faglig dybde der sikrer, at Hærens enheder handler i overensstemmelse med Hærens standarder, policy og forvaltningsgrundlag.

Det er en uddannelse hvor de teoretiske elementer bidrager til en faglig viden om forhold i hæren og forsvaret bredt – en viden der trænes omsæt i en samtidig træning af analytiske færdigheder som grundlag for kompetence til vejledning, anbefaling og handling i praksis. Med udgangspunkt i rollerne som fører, leder, uddanner og vejleder bidrager den forøgede faglighed til at kvalificere et professionelt virke som seniorsergent, hvor den faglige dybde i særdeleshed er et fundament for hævdelse af en naturlig autoritet der ikke er påtvunget.

Efter endt uddannelse skal eleven have opnået nedenstående viden, færdigheder og kompetencer:

Viden:

  • Viden om procedurerne i operativt stabsarbejde
  • Viden om styring og forvaltning i offentlige organisationer
  • Viden om kernevædierne for Hærens befalingsmænd og deres udmøntning gennem hærens anvendelse af Command Teams
  • Forståelse for udvikling af medarbejdere i egen organisation
  • Forståelse for organisationsteori og ledelsesteori og deres samspil i den daglige praksis
  • Forståelse for forvaltning i Forsvaret

Færdigheder:

  • Kunne anvende og kombinere generel infanteri doktrin og kunne anvende og kombinere elementerne i føringsvirksomhed for en deling i f.m. march og kamp fra stilling.
  • Tværfagligt kunne anvende og kombinere udvalgte analysemetoder
  • Kunne vurdere og justere egen praksis i ledelse og uddannelse i relation til nuværende funktion
  • Kunne formidle organisatoriske sammenhænge i praksisnære problemstillinger

Kompetencer:

  • Kunne varetage føringsvirksomhed for en deling
  • Kunne indgå i tværfagligt projekt- og stabsarbejde
  • Kunne varetage implementeringen af delelementer fra stabsbeslutninger, i relation til egen funktion eller organisation
  • Kunne identificere eget efteruddannelsesbehov i relation til kommende stilling på højeste funktionsniveau for mellemledere

For at blive optaget på uddannelsen skal eleven:

  • Have gennemført VUT-I/ML og have mindst 6 års erfaring i graden som oversergent, eller ækvivalerende
  • Fysiske basiskrav, jf. bestæmmelser, skal bestås inden uddannelsen kan påbegyndes. I tilfælde af midlertidige skader kan elevens myndighed anmode Hærens Sergentskole om dispensation, idet prøven efterfølgende skal gennemføres inden der kan tildeles Q og uddannelsesbevis for gennemført uddannesle.
  • Øvrige adgangskrav følger forsvarets personalestyrelse: Retningslinjer ved forvaltning af optagelse på hærens grund- og videregående uddannelser for mellemledere.

Uddannelsen gennemføres som blended learning med tilstedeværelse- og fjernundervisning. Samlet varighed er fastsat til 520 timer

Tilstedeværelsesundervisning (TU) 333 timer, fordeles over 45 dage, fordelt på fire moduler.

Fjernundervisning (FU) 187 timer, fordeles over 11 uger der placeres mellem de fire TU-moduler.

Uddannelsen gennemføres som blended learning med tilstedeværelse- og fjernundervisning. Afledt heraf skal eleven, i samarbejde med sin chef, fordele timerne så det ikke medfører merarbejde. 

Valgte undervisnings- og arbejdsformer skal fremme udviklingen af elevernes evne til kritisk vurdering af information samt tværfaglig analyse og samarbejde.

TU gennemføres som klasseundervisning med erfaringsudveksling lærer-elev og elev-elev imellem. Der anvendes desuden individuelle skriftlige opgaver, individuelle udviklingssamtaler, gruppe- og projektarbejde, casestudier, tværfaglige projekter, elevledet undervisning, ekskursion samt selvstudie efter arbejdstid.

FU gennemføres som en erfarings- og vidensdeling mellem elever, elever og lærere samt individuelle skriftlige opgaver og gruppeprojekter.

Transfer af læring forstærkes ved et samarbejde med egen enhed om uddannelsesrelaterede opgaver.

Forholdet mellem TU og FU, og FU generelt, justeres løbende i forhold til de undervisningsteknologier og pædagogik, der udvikles, afprøves og indføres som en del af uddannelsen.

Uddannelsen består af fagene:

  • Styring/Logistik.
  • Føreruddannelse.
  • ledelse.
  • Jura.
  • Personel
  • Forsvarets opgave- og ressourcestyring.
  • Uddannelseslære.
  • Sagsbehandling.
  • Akademiuddannelse i ledelse, modul Organisation.
Styring i Forsvaret
  • Virksomhedsmodellen
  • Mål- og resultatstyring
  • Styringsdokumenter og -processer
Logistik
  • Forvaltningsgrundlag
  • Materieltjeneste
  • Vedligeholdelsestjeneste
Jura
  • Forvaltningsloven
  • Købe og aftaleret
  • Krigens love
  • Sagsbehandling:
Sagsbehandling og sagsfremstilling
  • Bestemmelser for dokument- og elektronisk sikkerhed
  • Sekretariats- og arkivtjeneste
  • Projektstyring
Personel
  • Forvaltningsgrundlag
  • Personelforvaltning
  • Personeladministration
  • Rets- og straffeforhold, disciplinarmidler
Føringsuddannelse
  • Befalinger
  • Samvirke
  • Føringsvirksomhedens kredsløb
  • Den operative stabs organisation og arbejdsgang
Ledelse
  • Forsvarets ledelsesgrundlag
  • Individuel ledelsesudvikling
Uddannelseslære
  • Pædagogik og didaktik
  • Evaluering
  • Eksamen og censorvirke
Akademiuddannelse i Ledelse, modul organisation og arbejdspsykologi
  • Organisationsteori
  • Organisationsudvikling
  • Styringsprocesser

Eksamen

  • Logistik
  • Sagsbehandling
  • Føreruddannelse
  • Jura

De fire ovennævnte giver sammenlagt 5 ECTS point jf. aftale med UC-Syd)

  • Organisation og arbejdspsykologi (AU LED modul) (Giver 10 ECTS point)
  • Personel (Giver 10 ECTS point jf. aftale med UC-Syd)

Beståelseskriterier:

  • Hvert enkelt eksamensfag skal bestås med en karakter på mindst 02
  • For at blive indstillet til eksamen skal den enkelte elev have gennemført det antal evalueringer og/eller afleveringsopgaver, som er nærmere defineret i de enkelte fag

Til eksamen anvendes der overvejende censorer fra andre myndigheder / institutioner end hærenssergentskole.

Reeksaminationer

Hvis eleven ikke består ovennævnte eksamener (prøver), kan de i hvert fag gå til én reeksamination. Såfremt reeksamen ikke bestås gennemførers der elevevalueringskomission jf. BST i pkt. 11.

Reeksamination i faget organisation gennemføres efter University College Syddanmark bestemmelser med hensyn til antal og form.

Klage over eksamen

Såfremt en elev ønsker at klage over en eksamen, skal dette gøres individuelt og skriftligt overfor skolen senest 2 uger efter modtaget bedømmelse.

Klagen kan være vedrørende:
  • Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål samt deres forhold til uddannelses
  • Vejledningen
  • Læringsmål.
  • Prøveforløbet eller
  • Bedømmelsen

Uddannelsesbevis

Beståede elever modtager uddannelsesbevis ved afslutning af uddannelsen. Kopi af uddannelsesbevis sendes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Eleverne modtager endvidere et uddannelsesbevis for gennemførelse af AU LED modul organisation og arbejdspsykologi.

Såfremt evt. skader eller sygdom hindrer gennemførelse og beståelse af de fysiske krav, kan Q for uddannelsen samt uddannelsesbevis ikke tildeles eller udleveres før end de fysiske krav er bestået.

Uddannelsen giver følgende Demars registrerede kvalifikationer:

Q 01649701, VUT II/ML HRN
Q 01703345, Træningstilstandsprøve

Uddannelsen er godkendt til 25 European Credit Transfer System point (ECTS point), jf. Samarbejdsaftale mellem Forsvaret og University College Syddanmark, af september 2010.

Merit

Har den enkelte elev gennemført anden efteruddannelse, og skolen godkender merit for dele af VUT-II udannelsens indhold, skal dette godtgøres gennem fremvisning af eksamensbevis.


Eksempel på Akativitetsoversigt

Commandteam VUT II

Peter Work

Major - Chef VUT

Niels M. Christensen

Chefsergent - Lærer VUTII

Kontakt Videreuddannelsestrin II

Næstkommanderende VUT
Holdfører VUT II:
Kaptajn Per Kildegaard Atzen

FIIN: HSGS-VUT2-01
Tlf.: +45 5087 8302
Mail: Hsgs-vut2-01@fiin.dk
Heraldik
Næste opstart
VUT II 18-3 Booket
VUT II 19-1 7 jan 2019
VUT II 19-2 29 jul 2019
© 2018 - Hærens sergentskole. Skriv til webmaster