Sprogofficer basisuddannelse

Uddannelsen har til formål at udvikle elevens viden, færdigheder og kompetencer, således at eleven som enkeltkæmper er i stand til at begå sig på kamppladsen og i et komplekst og fjendtligt miljø.

Eleven skal desuden kunne virke som fører, instruktør, leder og vejleder for undergivent personel - herunder være i stand til - overbevisende - at befale og instruere erfarent militært personel.

Eleven skal have gennemført en gymnasiel uddannelse, være fysisk robust og have bestået optagelsesprøven ved Forsvarets Personelstyrelse.

Eleven kan have gennemført Hærens Basisuddannelse (HBU) eller tilsvarende uddannelse.

Efter endt uddannelse vil eleven have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden

  • Forståelse for Forsvarets opbygning med fokus på Hærens rolle i en national og international sammenhæng.
  • Forståelse for anvendelsen af militær straffelov i dagligdags situationer.
  • Forståelse for grundlæggende ledelsesteori, herunder Forsvarets ledelsesgrundlag, samt evnen til at anvende denne viden i forbindelse med de ledelsesmæssige udfordringer der opstår i hverdagen.
  • Eleven opnår forståelse for gruppens indsættelse i delingsramme i forbindelse med afsiddede opgaveløsninger.

Færdigheder

  • Eleven opnår de enkeltkæmperfærdigheder, der er nødvendige for at kunne indgå i en afsiddet infaterigruppe i rammen af delingen.
  • Eleven opnår forståelse for føringsvirket som gruppefører, herunder forståelse for hvordan planlægning, tilrettelæggelse, befaling og kontrol bidrager til gruppeførerens opgave som fører for undergivent personel.
  • Eleven uddannes i førstehjælp jf. Forsvarets bestemmelser for basisuddannelsen.
  • Eleven uddannes på relevante våbensystemer jf. nedenstående.
  • Som sikkerhedsbefalingsmand ifm. skydning med kamptroppernes våben, vil eleven blive i stand til at varetage sikkerheden på forsvarlig vis jf. det reglementariske grundlag.
  • Eleven opnår evnen til at anvende grundlæggende pædagogiske principper i rollen som instruktør.

Kompetencer

  • Kan fungere som nærmeste leder for en gruppe menige soldater under garnisonsforhold gennem anvendelse af egen ledelsespraksis.
  • Kan uddanne en gruppe soldater inden for de fagområder eleven selv er uddannet i.
  • Fremstår holdningsmæssigt som en befalingsmand i Hæren jf. de opsatte kerneværdier for Hærens befalingsmænd.
  • Er i stand til at indgå som geværskytte i en infaterigruppe.
  • Er i stand til at reflektere over og forstå egen ledelsesrolle med henblik på løbende udvikling i forhold til fremtidig tjeneste.

Generel Militæruddannelse omfatter følgende fag:

  • HBU 1001 Basisteori.
  • HBU 1013 Eksercits.
  • HBU 1005 Forsvarets Førstehjælpsuddannelse.
  • HBU 1007 CBRN-uddannelse, grundlæggende overlevelseskrav.

Våbenuddannelsen omfatter følgende fag:

  • HBU 1023 Våbenuddannelse Gevær af M/95 familien.
  • HRN 214 Sikkerhedsbefalingsmand.

Fører- og funktionsuddannelse omfatter fagene:

  • HBU 1011 Signaluddannelse I.
  • HBU 1030 Skyttetjeneste

Ledelse og uddannelseslære omfatter fagene:

  • HRN 210a Ledelse.
  • HRN 210b Uddannelseslære.

Idræt omfatter fagene:

  • HBU 1003 Militær Fysisk Træning.
  • HBU 1009 Orienteringslære.

Almen befalingsmandsuddannelse omfatter fagene:

  • GSU 203 Tjenestekendskab.
  • HRN 206 Forsynings og vedligeholdelsesuddannelse.

Uddannelsen gennemføres som en vekslen mellem teori og praksis, hvor eleverne i vid udstrækning vil kunne se den, i teorien, beskrevne virkelighed anvendt gennem praktiske øvelser og opgaveløsninger.

Det forventes at eleven sideløbende med den praktiske uddannelse vil skulle forberede sig kommende undervisning samt prøver og tests.

Metoder, der anvendes under uddannelsen:

  • Foredragsmetoden
  • Eksercermetoden
  • Opgavemetoden

Tilstedeværelsestimer:

Gennemsnit pr. uge: 45

Vurderet forberedelsestid pr. uge: 10

I forbindelse med øvelser, perioder med vagt samt ved skydelejr, må der forventes variationer i den forventede ugentlige belastning.

Der gennemføres en løbende vurdering af elevens præstationer under uddannelsen, og elevens udvikling vil til stadighed blive holdt op i mod de opsatte kerneværdier for befalingsmænd i Hæren.

Såfremt det vurderes, at en elev ikke lever op til krav og forventninger forbundet med uddannelsen, vil eleven kunne blive indstillet til kommission. Eventuel afgang fra uddannelsen vil blive truffet i henhold til FPTBST 180-6 samt skolens bestemmelser herom.

Ved uddannelsens afslutning bedømmes den enkelte elev på følgende grundlag:

  • Eksamen.
  • Standpunktsprøver.
  • Løbende evaluering.

Bedømmelsen gives i form af en eksamens- og standpunktskarakterer som udtrykt i 7-trinskalaen, samt en individuel bedømmelse på baggrund af elevens overordnede præstation.

Uddanenlsen afsluttes med en parade, hvor elever modtager eksamensbevis.

Eksamen:

Der gennemføres eksamen i uddannelseslære (instruktørvirke).

Standpunktsprøver:

Der gennemføres standpunktsprøver inden for,

  • Ledelse
  • Tjenestekendskab
  • Militær fysisk træning.

Censur:

Eksamen gennemføres med ekstern censor.

Standpunktsprøver gennemføres med intern censor.

Personelbedømmelse:

Ved uddannelsens afslutning udfærdiges en personudtalelse jf. FSV bestemmelser i rammen FOKUS.

På mødedagen gennemføres fysisk mødetest som det første, hvor beståelse er et krav for at fortsætte på uddannelsen. 

Kravene er som følger:

Løb - 2400 m på 12 min.

Coretest niveau 2.

En beskrivelse af øvelserne findes på:

Forsvarets fysiske test


Feltøvelse I, er den første sammenhængende periode hvor soldaten skal lære at være/leve i naturen. Soldaten vil lære at oprette de elementer som er tilhørende et beredskabsområde(BSO) ,således at eleven skaber de forudsætninger som skal til for at kunne leve i naturen.
Soldaten lærer at bygge flere typer af bivuakker samt bygge koge/rygeområde, forsyningsområde, latrin/urinal, nærforsvar og nærsikring. Soldaten får også viden og færdigheder om den taktiske del af BSO tjenesten, såsom modtage befaling, posttjeneste samt felthygiejne.
Øvelsen gennemføres sammen med de øvrige officersgrunduddannelser.


Feltøvelse II, er BSO øvelsen. Her lærer eleven at være en del af infanterigruppen indsat i et taktisk ramme. På denne øvelse får eleven kompetencer i opbygning af BSO og tilført yderligere viden om de taktiske elementer som hører til BSO, herunder alarmanordninger samt patruljetjeneste. Sideløbende med BSO delen så rutineres eleven i gruppens kampeksercitser (KAEKS).
Øvelsen gennemføres sammen med de øvrige officersgrunduddannelser.


Feltøvelse III er kampstilling øvelsen(KSTL), her lærer eleven den grundlæggende viden om KSTL i rammen af delingen. Vi bruger de første dage på at opbygge den gode KSTL med hovedstilling, biopgaver og alternative stillinger. Vi forbereder og indøver kampen. Øvelsen slutter med en længerevarende kamp op til 24 timer, således kampen opleves i både dagslys og mørke. Øvelsen gennemføres sammen med de øvrige officersgrunduddannelser.

OGU Ledelse
Commandteam

Henrik Frick Kirkegaard

Major - Chef OGU

Søren Bille Kristoffersen

Seniorsergent - UDDBM/ESI

Næstkommanderende OGU

Finn Thomsen

Chefsergent

Telefon:
+45 2550 6502

Mail:
Hsgs-vut-002

Heraldik
Næste opstart
SPROFF 2018 1 aug 2018
SPROFF 2019 5 aug 2019
© 2018 - Hærens sergentskole. Skriv til webmaster