Officer basisuddannelse.

Formålet med officersbasisuddannelsen er at sikre, at eksternt rekrutterede elever opnår den fornødne viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne indtræde på officersuddannelsen på linje med internt rekrutterede med en forudgående erhvervserfaring fra Forsvaret.

Uddannelsen lægger endvidere vægt på udviklingen af den holdning og disciplin, der skaber grundlaget for elevens fremtidige virke som officer i Hæren.

Det er en forudsætning for deltagelse i uddannelsen, at eleven er optaget på officersuddannelsen ved Hærens Officersskole.

Eleven skal således være fundet egnet ved afprøvning inden opstart og være i en sådan fysisk form, at eleven på mødedagen vil kunne bestå Forsvarets Fysiske Test.

Såfremt eleven ikke på mødedagen består ovenstående fysiske krav, vil en udviklingsplan blive udfærdiget af Hærens sergentskole.

Udviklingsplanen løber over 3 uger fra mødedagen og der vil herefter blive foretaget en ny fysisk test. Består eleven ikke denne test, vil denne blive indstillet til afgang.

Efter afslutningen af uddannelsen vil eleven have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden og forståelse

  • Viden om grundlæggende, moderne ledelsesteori samt en forståelse for anvendelsen i praksis på gruppeniveau.
  • Forståelse for grundlæggende taktiske principper på gruppe- og delingsniveau og deres anvendelse inden for offensive samt defensive operationer.
  • Viden om pædagogiske principper i Forsvaret samt en forståelse for anvendelsen af grundlæggende undervisningsmetoder.
  • Forståelse for vigtigheden af den fysiske træning – herunder viden om teknik, kost, restitution og basal fysiologi.
  • Viden om Forsvarets opbygning samt en grundlæggende forståelse for Hærens anvendelse som politisk værktøj i en national og international sammenhæng.
  • Forståelse for egen funktion i rammen af organisationen.
  • Viden inden for grundlæggende militære fagområder – herunder våbenlære, orientering, overlevelsesteknikker, generelle sikkerhedsbestemmelser samt militær straffe- og disciplinarlov.

Færdigheder

  • Med baggrund i egen taktiske forståelse, hensigtsmæssigt at kunne anvende og kombinere gruppens standardfremgangsmåder under offensive og defensive operationer.
  • Med baggrund i egen viden og forståelse for enkeltmands kamp kunne agere hensigtsmæssigt på kamppladsen under skiftende forhold.
  • Kunne anvende relevante våbensystemer til støtte for enhedens kamp.
  • Struktureret og under anvendelse af befalingsteknik at kunne formidle ordrer til undergivent personel.
  • Kunne formidle et grundlæggende niveau af viden og færdigheder til andre, under anvendelse af hensigtsmæssige undervisningsmetoder og med fokus på læringsmålet.
  • Kunne bestå det fysiske optagelseskrav for indtræden på Hærens Officersskole.

Kompetencer

  • Kunne varetage den daglige ledelse og vejledning af undergivent personel samt være i stand til at identificere egne udviklingspunkter og gennem selvledelse tage ansvar for egen personlig udvikling.
  • Tage ansvar for, i rollen som fører for en infanterigruppe, at løse pålagte offensive, defensive samt føringsmæssige opgaver i rammen af delingen.
  • Kunne indsætte relevante våbensystemer til støtte for enhedens kamp.
  • Kunne virke som sikkerhedsassistent under efterlevelse af sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppernes våben.
  • Selvstændigt, som instruktør, kunne planlægge, tilrettelægge samt gennemføre og kontrollere uddannelsen for 6-15 soldater på baggrund af eksisterende målbeskrivelse.
  • Kan tage ansvar for sin personlige fysiske udvikling og under anvendelse af egen viden og færdigheder inden for militær fysisk træning kunne planlægge, tilrettelægge og gennemføre et målrettet træningsforløb.

Uddannelsen gennemføres som tilstedeværelsesundervisning.

Uddannelsen gennemføres som en vekslen mellem teori og praksis, hvor eleverne i vid udstrækning vil kunne se den - i teorien - beskrevne virkelighed anvendt gennem praktiske øvelser og opgaveløsninger.

Tilstedeværelsestimer:

  • Gennemsnit pr. uge: 45
  • Vurderet forberedelsestid pr. uge:5

I forbindelse med øvelser, perioder med vagt samt ved skydelejr, må der forventes variationer

Uddannelsen består grundlæggende af fire uddannelsesperioder som beskrevet nedenfor og samtlige elementer på uddannelsen anses for obligatoriske:

Har til formål at introducere eleven til det militære system og skaber forudsætningerne for en faglig og holdningsmæssig udvikling. Eleven vil ved afslutningen af uddannelsesperioden være uddannet enkeltkæmper og som instruktør være i stand til at planlægge, tilrettelægge og gennemføre grundlæggende undervisning.

Ledelse:

  • Moderne ledelsesteori.
  • Grundlæggende gruppepsykologi.
  • Praktisk anvendelse af grundlæggende ledelsesværktøjer.
  • Personlig udvikling.

Skytteuddannelse:

  • Praktiske enkeltkæmperfærdigheder.
  • Radio 152 (Harris).

Våbenuddannelse:

  • Gevær M/10.
  • Pistol M/49.
  • Håndgranat M/54.
  • Panserværnsvåben M/95.
  • Uddannelse som sikkerhedsbefalingsmand.

Grundlæggende militære fagområder:

  • Tjenestekendskab (Generel viden om Forsvaret og Hæren).
  • Forsynings- og vedligeholdelsestjeneste.
  • Førstehjælp.

Uddannelseslære:

  • Undervisningsmetoder
  • Motivation
  • Instruktørvirke.

Militær fysisk træning:

  • Militær fysisk træner I.
  • Orienteringsløb/march.

Øvelser:

  • FELTI - Leve i naturen (4dage)
  • FELTII - Beredsskabsområde (BSO), eleven som enkeltkæmper.
  • FELTIII - Kampstilling (KSTL), eleven som enkeltkæmper.

Har til formål at videreudvikle eleven holdningsmæssigt og fagligt. Eleven vil ved afslutningen af uddannelsesperioden være i stand til at føre og befale over en afsiddet infanterigruppe. Eleven vil desuden være uddannet på udvalgte tunge våben og vil have forståelse for at indsætte disse til støtte for enhedens kamp.

Føringsuddannelse:

  • Taktik på gruppeniveau.
  • Befalingsudgivelse
  • Praktisk føringsuddannelse.

Våbenuddannelse:

  • Let maskingevær M/14.
  • Tungt maskingevær M/01.
  • Dysekanon M/84.

Køreskole:

  • B/C kørekort.

Øvelser:

  • FELTIV - Beredsskabsområde (BSO), eleven som gruppefører. (4dage)
  • FELTV - Kampstilling (KSTL), eleven som gruppefører.(5dage)

I denne periode vil eleven blive udsendt i praktik ved en af Hærens regimenter. Praktikopholdet har til formål at sætte eleven i situationer, hvor den tillærte faglighed sættes på prøve, og hvor eleven i praksis, og mhp. erfaringsopbygning, får mulighed for at afprøve div. ledelsesmæssige værktøjer.

Har til formål at klargøre eleven til indtræden på Hærens Officersskole. Uddannelsen bringer den taktiske og føringsmæssige forståelse ind i delingsrammen og skaber et større helhedsindtryk for den enkelte.

Øvelser:

  • FELTVI - Bykamp (5dage)
  • FELTVII - Tungvåben indsættelse.

Der gennemføres en løbende vurdering af elevens præstationer under uddannelsen og elevens udvikling vil til stadighed blive holdt op i mod de opsatte Kerneværdier for Befalingsmænd i Hæren.

Eksamener og prøver gennemføres i overensstemmelse med Ministeriet for børn og undervisnings bekendtgørelse nr. 863 af 29/08-2012: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, samt FPTBST 180-5: Bestemmelser for karaktergivning ved Forsvarets uddannelser.

Ved uddannelsens afslutning bedømmes den enkelte elev på baggrund af:

  • Praktiske eksamener.
  • Skriftlige standpunktsprøver.
  • Konkrete standpunktsvurderinger.

Hertil udfærdiges desuden en personudtalelse i overensstemmelse med FPT BST 405-5 (FOKUS).

Der afholdes eksamen i form af en praktisk prøve i fagene:

  • Føringsuddannelse.
  • Uddannelseslære.
  • Militær Fysisk Træning.

Resultatet udtrykkes som en karakter efter 7 trins skalaen.

Der gennemføres standpunktsprøver i form af en skriftlig prøve, i fagene:

Beståelseskriterier

For at bestå uddannelsen kræves:

  • At alle eksamener bestås med minimum 02.
  • At gennemsnitskarakteren af alle prøver, er minimum 02.
  • At eleven findes egnet inden for en vurdering af faglighed og den generelle holdning til tjenesten.
  • At eleven vurderes at besidde et udviklingspotentiale som officer og leder i Hæren.

Bemærkninger

Efter endt uddannelse gennemføres udnævnelse til sergent og eleven er nu klar til indtræden på Hærens Officersskole.


Feltøvelse I, er den første sammenhængende periode hvor soldaten skal lære at være/leve i naturen. Soldaten vil lære at oprette de elementer som er tilhørende et beredskabsområde(BSO) ,således at eleven skaber de forudsætninger som skal til for at kunne leve i naturen.
Soldaten lærer at bygge flere typer af bivuakker samt bygge koge/rygeområde, forsyningsområde, latrin/urinal, nærforsvar og nærsikring. Soldaten får også viden og færdigheder om den taktiske del af BSO tjenesten, såsom modtage befaling, posttjeneste samt felthygiejne.
Øvelsen gennemføres sammen med de øvrige officersgrunduddannelser.


Feltøvelse II, er BSO øvelsen. Her lærer eleven at være en del af infanterigruppen indsat i et taktisk ramme. På denne øvelse får eleven kompetencer i opbygning af BSO og tilført yderligere viden om de taktiske elementer som hører til BSO, herunder alarmanordninger samt patruljetjeneste. Sideløbende med BSO delen så rutineres eleven i gruppens kampeksercitser (KAEKS).
Øvelsen gennemføres sammen med de øvrige officersgrunduddannelser.


Feltøvelse III er kampstilling øvelsen(KSTL), her lærer eleven den grundlæggende viden om KSTL i rammen af delingen. Vi bruger de første dage på at opbygge den gode KSTL med hovedstilling, biopgaver og alternative stillinger. Vi forbereder og indøver kampen. Øvelsen slutter med en længerevarende kamp op til 24 timer, således kampen opleves i både dagslys og mørke. Øvelsen gennemføres sammen med de øvrige officersgrunduddannelser.


Feltøvelse IV er en taktisk BSO øvelse, hvor eleven får viden og færdigheder til at kunne virke som gruppefører. Der lægges tyngde på befalingsdelen. Alle eleverne vil modtage en NKDEL befaling hvorefter alle elever uddrager det nødvendige og herefter udfærdiger deres egne gruppeførerbefalinger. Eleverne vil få god til til deres overvejelser ift et givent terræn. Elevrne vil udfra udvalgte befalinger gennemfører den praktiske del.


Feltøvelse V er kampstillingsøvelsen hvor eleven indtræder som gruppefører. Øvelsens første dage bruges på FØRERVIRKE delen også kaldt FASE1, Her bruger eleverne til på planlægningen og befalingen ift. et tildelt ansvarsområde.

Alle elever bliver hørt i deres befalinger. Eleverne går herefter igang med FASE 2, som er etableringsfasen. Når KSTL er fuld udbygget indøves kampen på hold, gruppe og slutteligt på delingsniveau. Den sidste dag gennemføres kampen i både dagslys og mørke.


Feltøvelse VI, er vores BYKAMPS modul som har en samlet varighed af 5 døgn. Efter endt uddannelses vil eleven blive tildelt BYKAMPs intruktør Q. Hvilket gør eleven istand til at undervise HBU enheder i BYKAMP.
Den første dag på øvelsen er en forudsætningsskabende dag. Her vil alle eleverne modtage teori om kamp i bebeggelse efterfulgt af en praktisk gennemgang af de grundlæggede enkeltmandsprocedurer. Dagen slutter med en omskoling til FX-våben (farvemarkering).

Resten af øvelsen gennemføres som udgangspunkt i BRIKBY, én af hærens absolut bedste uddannelsesfaciliteter. Eleven bliver trænet til at virke som enkeltmand og helt optil at deltage i delingsniveau.


Feltøvelse VII er den sidste øvelse. Øvelsen varer 5 døgn og indeholder alt det tidligere lærte, BSO, KSTL, kampscenarierer osv. Eleverne vil forud for være blevet omskolet til Tungtmaskingevær og dysekanon. Eleverne vil derfor få viden og færdigheder til at kunne indsætte disse våben ift den opgave de bliver tildelt. Øvelsen giver eleverne nye fysiske udfordringer, da det er tunge våben som skal følge delingen under hele øvelsen

OGU Ledelse
Commandteam

Henrik Frick Kirkegaard

Major - Chef OGU

Søren Bille Kristoffersen

Seniorsergent - UDDBM/ESI

Næstkommanderende OGU

Finn Thomsen

Chefsergent

Telefon:
+45 2550 6502

Mail:
Hsgs-vut-002

Heraldik
Næste opstart
OBU 2018 Booket
OBU 2019 5 aug 2019
OBU 2020 3 aug 2020
© 2018 - Hærens sergentskole. Skriv til webmaster