Korporal uddannelse(KP), Modul 2

Modul 2 er med tyngde på FØRERUDDANNELSEN

Eleven skal som minimum være udnævnt overkonstabel og vurderet moden af nærmeste leder.

Eleven skal ligeledes have gennemført Voksen Underviser Uddannelsen; Undervisning og læring for Unge og Voksne ved UC Syddanmark, som første del af korporalsuddannelsen forudfor indtræden modul 2.

Følgende Q’er skal være registreret i demars:

  • Q KPUDD, modul 1
  • Q HRN 232 Våbenuddannelse GV, M/95

Viden:

Elever vil efter endt uddannelse have kendskab til ’Instruktørvirke i forsvaret’, som gør eleven i stand til at gentage og beskrive forskellige typer af begreber, læringsaktiviteter og reflektionsmetoder.

Færdigheder:

  • Eleven vil kunne efterligne flere typer reflektionsspørgsmål
  • Eleven vil deltage i forskellige læringsaktiviter

Kompetencer:

Eleven vil kunne virke i rollen som hjælpeinstruktør og her medvirke i læringsaktiviteter og efterligne forskellige metoder for mindre hold på 2-4 personer.

Viden:

Eleven har viden om begreber og standarder samt processer i forhold til at føre en afsiddet infanterigruppe.

Færdigheder:

Eleven kan gennemføre en effektiv kontrol at egen gruppes opgaveløsning på baggrund af gruppeførerens instruks eller befaling og

bidrage til gruppens samlede opgaveløsning ved at fremkomme med forslag til gruppens fører. Desuden skal eleven kunne vurdere, vælge og anvende relevante huskeord i forhold til aktuelle situationer på kamppladsen herunder at føre og styre en gruppe på baggrund af disse.

Kompetencer:

Eleven kan under vejledning handle og tage ansvar i kendte situationer i forhold til at være en rollemodel og gå forrest i situationer, hvor eleven er i funktionen af GV1(BRAVO).

Eleven kan omsætte gruppeførerbefaling til effektiv kontrol.

Indhold
  • Grundlæggende skyttetjeneste.
  • Føreruddannelse: Gruppens standarder og kampeksercitser. 5-punktsbefalingens opbygning og anvendelse, herunder beredskabsområde og kampstilling.
  • Instruktørlektioner i militær feltmæssig kontekst.
  • Ledelse på gruppeniveau.
Uddannelsen gennemføres ved tilstedeværelse og er lærerformidlet undervisning suppleret med e-læring. Desuden tilrettelægges uddannelsen med overvejende anvendelse af praktiske elevopgaver og bringer elevernes erfaringer i spil.
Prøveform: Løbende praktisk og mundtlig evaluering anvendes.

Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået.

Censur/bedømmelse: Intern.

Kvalifikation: Q03159497

Der gives uddannelsesbevis for bestået resultat
Elever vil efter bestået uddannelse kunne udnævnes til korporal, såfremt de bestrider eller er meddelt en stilling på tjenestefunktion på M113.
Alle udnævnelser finder sted ved egen MYN CH foranstaltning
Eleven skal medbringe:

kampuniform, basis e.lign., hjelm, idrætspåklædning, rygsæk, sovepose og teltoprigningssæt.

Uddannelsen gennemføres i henhold til kursusaftalen, hvilket betyder at eleven modtager merudgiftsgodtgørelse og indkvartering, jf. gældende tjenesterejsebestemmelser. Der optjenes ikke merarbejde under uddannelsesforløbet.

Under uddannelsen skal eleven forvente selvstudie, hvor der skal forberedes elevopgaver.

Velkomstbrev fremsendes fra Hærens sergentskole ca. 14 dage før uddannelsesstart.

Mødested/tid:

Hærens Sergentskole, Varde Kaserne, Hjertingvej 127, 6800 Varde.

Mødetid på første uddannelsesdag er kl. 10.00.

Der udleveres et uddannelsesbevis for gennemført kursus og der tastes Q i Demars.

Målgruppe

Konstabelgruppen

Niveau

Niveau 3, Jf. kvalifikationsrammen for livslang læring

Varighed

10 uddannelsesdage

Uddannelsesdato

Uddannelsensstart- og slutdato fremgår af uddannelseskataloget på FIIN.

Tilmelding

I arrangementsstyring

Tilmeldingsfrist

10 uger før UDD start


Feltøvelsen er på 4 døgn. Øvelsen gennemføres vekslende mellem taktisk ramme og uddannelses ramme. I dagtimerne, repeteres gruppens afsiddede kampeksercitser, såsom stillingindtagelse, storm og HÆNSGEL. Herudover gennemføres den praktiske del i at modtage gruppeførens befaling, herefter analysere terræn ift opgaven, for derefter at udføre opgaven i rammen af beredskabsområde BSO og kampstilling KSTL. Vi overnatter i BSO skjul

Øvelsen tilpasses ift. elevernes forudsætninger, da eleverne kommer med stor forskel i forudsætninger. Det forventes, at eleverne inden opstart har læst om gruppens kampeksercitser jf. HRN 023-057 MEK INF gruppen (kap 2 og 4). Som supplement kan eleverne gennemse vores læringsvideoer.

Korporaluddannelsen

Henrik Lykke

Kaptajn - Chef U-SEK

Frederik Ørsted

Kaptajnløjtnant - NK/U-SEK

Kontakt Uddannelsessektionen

Tlf.: +45 5087 8303
Mail: hsgs-ktp-uddannelser
Heraldik
Næste opstart
KP/FØR modul 2 18-3 19 nov 2018
KP/FØR Modul 2 19-1 29 apr 2019
KP/FØR Modul 2 19-2 17 jun 2019
KP/FØR Modul 2 19-3 25 nov 2019
© 2018 - Hærens sergentskole. Skriv til webmaster