Hærens befalingsmænds kerneværdier

INDLEDNING

Hærens Befalingsmænds Kerneværdier er et grundlæggende værdisæt for hærens befalingsmænd. Befalingsmandens kerneværdier bestemmer og motiverer befalingsmandens holdninger, handlinger og vurderinger i al hans eller hendes gøren og laden.

Denne pixibog skal give befalingsmanden en vejledning i forståelse af værdierne “rollemodel”, “mandskabsbehandling” og “faglighed”.

Det er de færreste, der kan score fuldt hus i alle kerneværdier, men værdierne skal virke som et evigt lysende fyrtårn for befalingsmanden, og de skal være de idealer befalingsmanden stræber efter i alle situationer.
Efterlevelse af kerneværdierne er ikke kun begrænset til perioder, hvor befalingsmanden er i tjeneste, men også udenfor tjenesten. Årsagen er, at befalingsmanden er en offentlig person og derfor skal vise sig værdig til den agtelse og tillid som stillingen kræver. Kerneværdierne vil hjælpe ham eller hende dertil.

HVOR KOMMER KERNEVÆRDIERNE FRA?

Ud over forsvarets pædagogiske principper og de deraf afledte grundværdier: Troværdighed, åbenhed, tillid, selvstændighed og ansvarlighed, har kerneværdier særlig fokus på befalingsmandens virke.

For at finde de særlige fokusfelter for befalingsmanden blev der iværksat en arbejdsgruppe ved Hærens Sergentskolen bestående af civile og militære repræsentanter fra alle skolens enheder.

En undersøgelse blandt et hold VUT-II og et hold VUT-I elever gav forskellige udsagn om, hvilke karaktertræk de så som værende vigtigst for en befalingsmand i hæren uanset rang. Disse data behandlede arbejdsgruppen og med baggrund i resultatet blev der udformet tre overordnede værdier med supplerende tekst som efterfølgende benævnes ”Hærens Befalingsmænds Kerneværdier”.

Det er altså værdier skabt og bestemt af befalingsmændene selv og som er anderkendt af hærens øverste ledelse.

HÆRENS SERGENTSKOLES MISSION

Hærens Befalingsmands kerneværdier danner desuden baggrund for Hærens Sergentskoles mission: ”Hærens Sergentskole uddanner og udvikler, ud fra Hærens behov, befalingsmænd, der lever op til kerneværdierne.”

AFSLUTNING

At være befalingsmand i hæren kræver stor selvdisciplin og selvopofrelse, hvor man sætter opgaven og sit mandskab før sig selv. Det gamle ordsprog ”først hestene, så folkene og så én selv” er altid en god lære at følge, og gør man det, er der garanti for at få noget godt tifoldigt igen.

ROLLEMODEL

En befalingsmand er en rollemodel i Hærens enheder. En rollemodel inspirerer og motiverer gennem det personlige eksempel. Befalingsmandens adfærd har en betydelig afsmittende effekt på Hærens enheder.

Hæren har behov for befalingsmænd, der udviser initiativ og gennemslagskraft, det vil sige at gå foran og tage lederskabet, samt at gribe ind når behovet opstår. Befalingsmanden handler situationsbestemt i rollen som leder, fører og uddanner.

MANDSKABSBEHANDLING

Hæren bygger i høj grad på korpsånd og god mandskabsbehandling. Alle behandles høfligt og med gensidig respekt. Befalingsmanden arbejder aktivt for at fastholde og udvikle god mandskabsbehandling og bidrager herigennem til den disciplin, korpsånd og det samarbejde, der er kernen i Hæren.

Hærens enheder er ikke stærkere end det svageste led. Derfor er det vigtigt, at der lægges vægt på samarbejde, åbenhed og omsorg. Befalingsmænd bidrager til rummelighed og anstændighed, ved at alle behandles lige, uanset race, farve, religion, overbevisning, køn og seksualitet.

FAGLIGHED

Befalingsmandens faglighed opbygges og forankres gennem praksis. Befalingsmanden tager ansvar for egen læring og søger aktivt viden, færdigheder og kompetencer for optimering af egen og underordnedes udvikling.
Hæren har behov for kompetente og fagligt funderede befalingsmænd, der optræder professionelt, hvilket vil sige at deres faglighed bringes i spil i overensstemmelse med opgaven og organisationen.
Chefsergent C.C.S Andersen, Myndighedsbefalingsmand HSGS

UDKOD KERNEVÆRDIERNE

Befalingsmanden inspirerer ved aktivt at frembringe en evne og tilskyndelse til at skabe eller gøre noget. Det er typisk påvirket eller influeret af befalingsmanden selv i kraft af han eller hendes påvirkning som rollemodel.
Befalingsmanden motiverer ved aktivt at fremme lyst og interesse imod en målrettet adfærd eller præstation hos andre. Adfærden eller præstationen er typisk en opgave, der skal løses eller blot personens opførelse i bestemte situationer.
Personlig eksempel er at ”vise vejen”, eller ”hvordan det skal gøres”. Det betyder altså blandt andet, at befalingsmanden går forrest, og selv viser, at han eller hun også overholder de regler og normer, der sættes som standarden.
Gældende normer er de vedtagne eller uskrevne, almindeligt anerkendte regler og regelsæt, der påvirker menneskers adfærd.

Befalingsmanden skal altså efterleve de danske værdier og den etik, der er i samtiden.
Befalingsmanden tager teten og sætter selv i værk med løsning af opgaver, også selv om at det måske ikke er hans eller hendes opgave.

Befalingsmanden lader ikke stå til men yder straks en indsats, for at den forestående opgave, problem eller lignende bliver løst tilfredsstillende og hurtigst muligt.
Befalingsmanden viser gennemslags– og handlekraft ved aktivt og energisk at sikre at initiativer iværksættes og gennemføres. Dette gøres blandt andet ved personlig udstråling og en vedholdende driftighed og derigennem skabe resultater.
Ved at ville og tage lederskabet, tager befalingsmanden også magten og kontrollen over situationen eller opgaven. Derigennem skabes resultater, og det sikres at undergivne motiveres til at medvirke i løsningen og også påtager sig et ansvar, i det god lederskab er med til at motivere.
Befalingsmanden skal have vilje og agt til at handle og gribe aktivt i situationen for på den måde at skabe et bedre resultat eller en bedre gennemførelse.

At kende og se situationen er afgørende for at kunne gribe ind, hvilket hænger sammen med befalingsmandens viden og færdigheder.
Befalingsmanden handler ud fra situationens variabler, i det befalingsmanden tager højde for de rådighedsværende ressourcer, mandskab og den aktuelle situation.
Befalingsmanden tager højde for, og agerer indenfor det fællesskab og den samhørighed organisationen eller enhed befalingsmanden indgår i.
Det betyder blandt andet, at befalingsmanden reagerer og agerer indenfor de fælles rammer, normer og værdier, der aktuelt er til stede.
Mandskabet er den vigtigste ressource og befalingsmanden skal igennem aktiv og energisk arbejde få det bedste og meste ud mandskabet til gavn og glæde for begge. Herunder skabe gode og sunde relationer blandt for andet at skabe gode livs – og arbejdsvilkår.
En befalingsmand opfører sig venligt, opmærksomt og hensynsfuldt overfor andre i overensstemmelse med almindelig god skik og er hjælpsom i alle situationer.
En befalingsmand opfører sig venligt, opmærksomt og hensynsfuldt overfor andre i overensstemmelse med almindelig god skik og er hjælpsom i alle situationer.
Ved at have viljen til at samarbejde og lysten til at arbejde sammen med andre om fælles løsninger skabes samhørighed, medansvar og ejerskab om opgaveløsningen til fælles vinding. Og befalingsmanden skaber herunder et fundament til fornyelse blandt andet gennem andres metoder og ideer.
Befalingsmanden skal være tolerant, lydhør og intuitivt fornemme andres følelser, og behov. Derigennem udnyttes skjulte ressourcer og der kan skabes nødvendige rammer for mandskabet og eller situationen.
Befalingsmanden bidrager aktivt til at skabe rummelighed overfor andre, ved blandt andet, at skabe forståelse for forskellige holdninger.
Befalingsmanden medvirker desuden til almindelig værdig og sømmelig optræden ud fra gældende danske normer og den fælles moral.
Befalingsmanden ser og udnytter uudnyttede kompetencer og skaber energi til at udbygge allerede erhvervede kompetencer, herunder egne såvel om undergivnes.
Til bedre opgaveløsning tager befalingsmanden ansvar for sin egen faglighed. Han sidder ikke med hænderne i skødet og venter, han vil selvstændig tage initiativet og se mulighederne for egen læring.

Han udbygger selv egne kompetencer og forsøger at afhjælpe eventuelle fejl og mangler i egen viden, færdigheder og kompetencer.
Befalingsmandens gøren og laden baserer sig på hans faglighed og de kompetencer, der ligger deri. Han eller hun optræder overbevisende, og aktiviteter og løsninger er valgt med omtanke og funderet på et fagligt grundlag. Derigennem skabes også den nødvendige stabilitet i befalingsmandens ledelse.
En befalingsmand optræder professionelt ved at leve op til de højeste faglige standarder indenfor soldatergerningen og igennem en korrekt udførelse af den militære disciplin.

Den professionelle befalingsmand efterlever desuden Danmarks og forsvarets regler, værdigrundlag og hærens befalingsmænds kerneværdier.
Befalingsmanden søger aktivt at bringe sine kompetencer i spil. Dette gør han eller hun ved at være opmærksom på opgavens og andres behov.

Ser han eller hun at befalingsmanden kan gøre en forskel, tøver befalingsmanden ikke med at tilbyde sin hjælp til det fælles bedste og til den bedste opgaveløsning.
© 2018 - Hærens sergentskole. Skriv til webmaster